Ordlister til Scrabble

KUN TIL BRUG I LEDIGE STUNDER!

Scrabble bræt

Som mange andre spiller jeg SCRABBLE, på mobil og tablet, under 'tagget' 'jensfarmer'. Og jeg gør det både i Wordfeud og i Ordkamp.

Eftersom jeg efter nogens mening ikke rigtigt har 'et liv', har jeg taget dem på ordet og for anden gang spildt nogle timer med at samle alskens sproglige danske finurligheder på lange lister. Til forskel for den manuelle facon, jeg lavede de første lister i 2012, har jeg i denne omgang hentet den ganske gratis total-fortegnelse, som Dansk Sprognævn stiller til rådighed på dsn.dk. Det er en flad tekstfil, og den slags kan læses maskinelt, og indholdet kan mishandles på mange måder, ikke mindst når data står opført på samme måde hele vejen. På dsn.dk finder man også lister over ændringer siden den officelle, trykte 4. udgave af Retskrivningsordbogen (RO) i 2012, så dem har jeg naturligvis medtaget.

Nu (maj 2016) har jeg mest brugt tiden på at flikke nogle programmer sammen, som læser den lange liste - 405.568 linjer - og lavet diverse oversigter over ord med 2-15 bogstaver. Efter sammenligning med mine gamle lister - også maskinelt - har jeg fået dannet en stribe PDF-filer, som jeg her stiller ganske frit til rådighed.

Det er også blevet til et lille Windows-program, en slags RO2012 i elektronisk form, der viser alle de mulige ord og bøjninger i RO 2012, og her taster man blot løs på tastaturet [hurtigt] og kommer straks til det rette sted i listen - en gimmick som man HELLER ikke må bruge under spil...!!

Jeg kan ikke understrege nok, at både ordlister og programmer bruges ganske på eget ansvar.

Scrabble bræt

I denne omgang har jeg ikke samlet listerne men i stedet lavet PDF'er med hver liste, men det kan du se i skemaet nederst på denne side, hvor du frit kan downloade herlighederne. Hvis du klikker på navnene, vil nogle browsere vise PDF-filen - ellers højreklikker du på dem og gemmer dem hos dig selv.

Den første fil i skemaet er en ZIP-fil, der indeholder alle listerne.

Flere af dokumenter indeholder listerne både alfabetisk og efter ordlængde. Jeg har kun medtaget endelser, når det har relevans i forhold til særlige ord. Eftersom det meste er lavet maskinistisk, er der kun i mindre omfang taget personlig stilling til indholdet af listerne samt til evt. relevans ift SCRABBLE. Nogle af listerne er laaange, men hvad, det er bare BYTES, med mindre du printer dem ud og læser dem ved sengetid.

Enkelte observationer er det dog blevet til, ikke mindst på listen over udgåede ord. Personligt vil jeg savne ECU og BAJ, i listen over "navne" har vi mistet EVA og SIDSE, og der er stadig vrøvl i de øvre luftlag, for nu er BUDDHA sandelig kommet ind i varmen sammen med MOSES og JUDAS (og DJÆVELEN/FANDEN/SATAN), mens Jesus stadig må lide den tort, at ingen bruger hans navn til andet end at navngive hans JESUSSANDAL !! Han må så glæde sig over trods alt at være (en) MESSIAS, hm :-)

(Der er en væsentlig og irriterende forskel på Ordkamp og WordFeud - førstnævnte accepterer ikke forkortelser, som er markeret som "Fork." i RO - det gør WordFeud. Det betyder bl.a. at mine lister har fået indsat en masse grimme stjerner, der markerer disse forkortelser, som du altså ikke kan bruge i begge kamp-programmer. Men der er masser af andre forkortelser, som accepteres af begge.)

HUSK: Disse lister er IKKE til brug under spil!!

Så ... hvis du sidder og for alvor keder dig - eller heller ikke har et liv, kan du da læse/bladre lidt i listerne og blive slået med dyb undren over, hvor s(v)ært det danske sprog også kan være. Plus forhåbentlig lære nogle af de spøjse ord m.m.

Og muligvis være bedre rustet til at overraske modstanderne med denne tilegnede (og ellers ganske ubrugelige) viden næste gang.

Det kan ikke pointeres tydeligt nok, at de dokumenter, du kan downloade herunder, bruges helt og aldeles på eget ansvar - og læg dem langt væk, mens du spiller.

Jeg påtager mig intet ansvar for, om de listede ord m.m. kan bruges under spil i Ordkamp eller WordFeud, men nu ved jeg, at alle ord er direkte fra 'hestens mule'.

Der skal du vide, at det er ganske op til producenterne af de to udgaver af SCRABBLE om, hvor slavisk de følger RO 2012 + opdateringer.

Og - HVIS - du endnu ikke har tilmeldt dig gratis som spiller på Ordkamp.dk, eller downloadet app'en til din mobil eller tablet, så se at komme i gang!!

kærlig hilsen
jensfarmer


HUSK: Disse lister m.m er IKKE til brug under spil!!

Lister med ord fra RO 2012 + opdatering
til download/læsning
Opdateret
[højreklik og vælg Gem destination som...]
ALLE LISTERNE SAMLET
ordlister-til-scrabble.zip

Her kan du hente alle listerne herunder, samlet i én ZIP-fil.
Henter du denne fil, behøver du ikke downloade nogle af de andre PDF'er her.
November 2016
2-tegns-ord.pdf
Både ord og forkortelser. Her er det "spændende" om alle accepteres ved spil, da der - i forhold til Ordkamp - er kommet flere med.
Listen er sorteret 2 gange, både på 1. bogstav og derpå på 2. bogstav.
Maj 2016
3-tegns-ord.pdf
Både ord og forkortelser.
Listen er sorteret 2 gange, både på 1. bogstav og derpå på 3. bogstav.
Maj 2016
4-tegns-ord.pdf
En længere omgang, i sagens natur.
Maj 2016
forkortelser.pdf
Dem der officielt står noteret som sådan i RO + ord som ligner forkortelser eller forkortelser der staves som reelle ord.
Listen er sorteret både alfabetisk og efter ordlængde.
Maj 2016
udraabsord-lydord.pdf
Dem der officielt står noteret som sådan i RO + en masse, som jeg synes er udråbs- og lydord!
Listen er sorteret både alfabetisk og efter ordlængde.
Maj 2016
slang-bandeord-saerlig-betydning.pdf
En mere ekslusiv og personligt udvalgt skare af slang, bandeord og andre ord, som vi danskere har fundet på og bruger - oftest - med en underforstået mening afhængig af omstændighederne
Maj 2016
navne-andre.pdf
For-, efter-, produkt-'navne'.
OBS! Der er IKKE tale om, at RO indeholder person- og produktnavne som sådan. Der er udelukkende tale om ordmæssige sammenfald eller om navne, der også bruges med speciel betydning. Eksempler:
MOSES er noget kartofler kan udsættes for => med i RO
En JUDAS er en forræder => med i RO
'Jesus' er et navn og er IKKE med i RO men Hans JESUSSANDAL er!
Listen er lavet, så man måske kan danne ord ved at se dem som navne.
November 2016
navne-stednavne.pdf
De officielle stednavne i RO må ikke benyttes til SCRABBLE, men der er en række stednavne, som bruges som 'alm. ord' i andre forbindelser, og så kan man godt bruge dem!
Maj 2016
graesk-fonetisk-noder-valuta-maal.pdf
Græske tegn / Fonetisk Alfabet / Nodenavne / Valutanavne / Måleenheder
Oversigter over disse underlige ord, man aldrig helt kan huske, om de er OK eller ej i RO. Man vil hurtigt konstatere, at RO ikke konsekvent har alle med!1
Maj 2016
udenlandske-ord.pdf
Der findes en del udenlandske ord optaget i RO - her er medtaget en del, som ikke er med på de andre lister.
Maj 2016
underlige-ord.pdf
Et mere personligt udvalg af ord, som jeg utroligt nok var dybt uvidende om - tro mig, også du vil blive forbavset! - samt en del ord, som det nok kan være rart at kunne slynge af sig under kamp.
Og du troede, at du kunne tale dansk... ;-)
Maj 2016
computer-net.pdf
Der er dukket MANGE engelske og tekniske ord op i vort sprog og mange af dem, der drejer sig om vore pc'er, tablets og alt det andet gejl, har også fundet vej til RO - INKLUSIV danske bøjninger!
Her er, hvad jeg har fundet.
Maj 2016
musik.pdf
Her drejer det sig om ord inden for musik, teater, ballet, cirkus og anden gøgl

Juni 2016
kunst.pdf
Ord som handler om kunst, maleri og forfattervirksomhed.
Juni 2016
tv-radio-film-lyd.pdf
Der er også en masse ord fra TV- og radio-verdenen, om film samt om lydbehandling og -udstyr.

Maj 2016
sport.pdf
Er man sportsintersseret, kan man her se, at RO også dækker det område. Men hvorfor man kan skrive FODBOLDBANE men ikke HÅNDBOLDBANE er ikke godt at vide...

Juni 2016
mad-drikke.pdf
Dette er en forholdsvis kort liste over mere interessante ord, der handler om ting vi indtager.
Maj 2016
ord-med-C-alfabetisk.pdf
Her er de allesammen, minus bøjninger - op til 15 tegn
Maj 2016
ord-med-C-laengde.pdf
De samme ord som ovenfor, ordnet efter ordlængde.

Maj 2016
ord-med-XZQW.pdf
Her er der masser af 'overflødige' ord ift SCRABBLE, for listen er lavet af et program, og jeg har ikke ryddet op i den ;-)

Maj 2016
slutter-med-A.pdf Maj 2016
slutter-med-B.pdf Maj 2016
slutter-med-F.pdf Maj 2016
slutter-med-H.pdf Maj 2016
slutter-med-I.pdf Maj 2016
slutter-med-J.pdf Maj 2016
slutter-med-O.pdf Maj 2016
slutter-med-P.pdf Maj 2016
slutter-med-U.pdf Maj 2016
slutter-med-V.pdf Maj 2016
slutter-med-CXYZ.pdf Maj 2016
slutter-med-AeOeAa.pdf
eller Æ Ø og Å blandt venner
Maj 2016
forstavelser-startord.pdf
Her har jeg samlet en liste over forstavelser og forskellige ord, som kan plaskes foran en masse andre ord. Den slags er gode at have i baghovedet.
Maj 2016
sammensatte-navneord.pdf
Der er dem, som mener, at RO ikke anerkender sammensatte ord. Her er jeg gået 'amok' og fået et lille program til at udtrække 76 sider med sammensatte NAVNEord. Det er en ordentlig omgang, og det er også mest for at vise, der sandelig er rig mulighed for at sammensætte ord. Jeg forventer naturligvis, at du læser dem alle og evt. korrekturer fremsendes venligst :-)
(Allerede det første ord vil nok få nogen til at studse, men ABBED og ISSE bliver da til ABBEDISSE - og der er masser af den slags pudsigheder at få øje og bliver klog på.)
Juni 2016
sammensatte-navneord+andet.pdf
Her er der 'kun' 9 sider med ord, der er sammensat af navneord og andre ordtyper - primært for at at vise, at der ER masser af sammensatte ord i RO. (Og, ja, mange af dem falder lidt ved siden af i typerne...)
Juni 2016
sammensatte-andre-typer-ord.pdf
Hvis man udtrækker ord, der er sammensat af alle andre ordtyper end navneord, finder man f.eks disse 10 sider. Læs dem i en rolig stund og forstå, at der er mange muligheder for at bygge videre på ord på brættet.
Juni 2016
udgaaede-ord.pdf
Hvad jeg og mine programmer kunne konstatere, ikke længere er med i RO 2012
Maj 2016
RO2012 logo

SCRABBLE-RO2012.zip

DETTE ER IKKE EN OPFORDRING TIL SNYD!!
Men hvis du sidder og mangler bog-udgaven af RO 2012, så kan du i denne lille sag lynhurtigt slå et ord op og se, AT du naturligvis havde ret - eller få afgjort en disputs med en anden 'verdensmester'. :-).
Mit lille Windows-program - kun til PC - viser listen med alle SCRABBLE-brugbare ord fra RO 2012 + opdateringer.
Det består af en EXE-fil og den lange liste.
Udpak de to filer i samme mappe og find dine yndlingsord
BRUGES HELT PÅ EGET ANSVAR!!
Juni 2016

HUSK: Disse lister m.m. er IKKE til brug under spil!!

Du kan også finde

POINTTÆLLERE TIL SCRABBLE

Scrabbel Point for 2 logo