I 1901:
Tyve år før handlingen i "Coda i h-mol" - i 1901 - drev Enkefru Gotthard en pianoundervisning for børn af det allerbedste borgerskab. Dette foregik i en kæmpestor lejlighed i en patricierejendom på det nyudbyggede Østerbro i København. Huset var som noget ganske nyt og moderne blevet forsynet med elektricitet. Denne forsyning var ikke specielt stabil, med mange mørkelagte perioder i den enorme lejlighed til følge.
Enkefruen havde en datter, Irmelin, som forestod den reelle pianoundervisning. Som fandt sted, når børnene blev ledsaget af deres mødre. Så underholdt Fru Gotthard mødrene i Tesalonen.
Når det derimod - efter fast aftale - var børnenes fader, der ledsagede dem, overtog Fru Gotthard undervisningen, udelukkende bestående af skala-øvelser, mens Irmelin "underholdt" fædrene i den dertil indrettede "Solstue". Systemet virkede fortrinligt i lang tid.
Nye mandlige kunder blev fundet af Fruens eneste medsammensvorne, Kaj Hansen, en lettere anløben type. Husstanden havde naturligvis også en stuepige, Yrsa, som kun stod for husholdningen.
Overboen, Fru Redaktør Mira Stein, er gode venner med Fru Gotthard, indtil hun overværer Irmelins hemmelige side-tjans. Herefter vil Red. Stein gøre alt for at hjælpe Irmelin, mens hun bliver Fru Gotthards svorne fjende.
En helt nytilkommen kunde var Redaktør Herbert Nielsen fra Aftentidende (fader til Anna). Red. Stein kender naturligvis Red. Nielsen og er derfor endnu mere forarget over, at det er ham, hun afslører sammen med Irmelin.
Som et kuriosum havde en pige, Signe Jensen, som forsøgte at leve af at være bagerbud, afsløret sig som naturtalent på klaver. Signe kom derfor troligt hver tirsdag og betalte tolv øre for at få lov til at sidde og spille for sig selv på klaveret - aldrig flygelet.
I løbet af tre fatale uger døde tre af Fruens klienter:
- Konsul Svane (fader til Hans) ved forgiftning, hvilket blev sløret så effektivt som hjerteanfald, at myndighederne valgte at tro på det.
- Grosserer Amstrad (fader til Tove), som blev stukket med en stofsaks. Liget blev slæbt ned til Volden, så forbindelsen til Fru Gotthard ikke kunne bevises.
- Slagtermester Villadsen, denne gang med kniv.
Alle tre mord finder sted under strømafbrydelser, som måske og måske ikke er forårsaget af en ondsindet person.
Slagtermesteren havde som helt ny kunde fået det privilegium at være den første til at blive betjent af Fru Gotthards nye, "villige" pige: Signe, som var blevet lokket til at lade sig misbruge mod at kunne spille klaver gratis, når der var tid til det.
På grund af diverse personers tilstedeværelse, kan man ikke sløre omstændighederne ved slagtermesterens død. Og nedturen for Fru Gotthards undervisning er startet.
Politiet som ikke kan forlige sig med tanken om det ene mystiske dødsfald efter hinanden, får nu en konkret sag at arbejde med, men de kan i første omgang ikke anklage Signe for mordet.
Tre uger senere afholdt Fru Gotthard en afskedskoncert. Her var udvalgte børn, samt Signe, til stede for at spille for forældrene (mødrene!). Aftenen sluttede med endnu en strømafbrydelse, hvorefter Fru Gotthard findes i den lille Pianostue med halsen skåret over.
Politiet går i selvsving, og selvom det er uhyggeligt usandsynligt, at Signe skulle være i stand til at knivstikke en voksen mand, anklages hun og idømmes tyve års anbringelse, først på en sindssygeanstalt og senere i fængsel.
Dette til trods for, at Red. Stein har betalt en stjerneadvokat for at forsvare Signe.
Hvad kun de tre piger Signe, Tove og Anna ved, er det Konsul Svanes søn, Hans, der står bag mordene på de tre fædre, inkl. hans egen. Dette afslørede han for dem ved afskedskoncerten, før mordet på Fru Gotthard. Hans har længe været forelsket i Frøken Irmelin, og da fædrenes aktiviteter absolut ikke er ukendte for ham - skønt ingen naturligvis snakker derom - besluttede han sig for at udrydde alle, som gjorde Irmelin ondt.
Eftersom børnene lever under et system, hvor de højst tolereres af de voksne og ellers skal skynde sig at vokse op, så de kan bruges til noget nyttigt, er der ingen chance for at nogen vil lytte til de tre piger.
Siden 1901
I årene efter 1901 har Hans dog besluttet sig for at rydde alle af vejen, som kan vise sig at være til fare for ham. Med nogle års mellemrum lykkes det ham at likvidere Anna, Tove, Yrsa og Kaj Hansen.
At han desuden får stor personlig tilfredsstillelse ved disse mord, er der kun én hage ved: Han har intet sted, hvor han kan prale af sine bedrifter.
Irmelin flytter fra moderens lejlighed og kan akkurat skrabe midler nok sammen til at leve ensomt og spartansk. Hun besøger Signe så ofte hun kan og tilbyder hende, at hun kan bo sammen med hende, når hun en dag løslades. Måske kan de endda starte en rigtig, reel pianoundervisning sammen.
Den unge kriminalbetjent Langballe, som blev forelsket i Irmelin, første gang han så hende, besøger lige så trofast Irmelin hver uge. De to opnår dog ikke andet end venskab. Langballe stiger i graderne og er nu kriminalkommissær.
Redaktørerne Stein og Nielsen fortsætter deres aktive virke. Red. Stein er dog i de senere år blevet indhentet af sin frimodige brug af cigarer og er dødeligt syg.
Nu
- er det 1921. Signe har udstået sin straf og skal løslades.
Irmelin henter Signe fra fængslet. Kriminalkommissær Langballe kommer på besøg. Pressen søger den spændende historie.
Men Hans er jo stadig på fri fod...
OG dermed er der slet ikke noget at grine ad!
Se / Hent manuskriptet
coda_i_h-mol.pdf
< Tilbage Til toppen < Forsiden