Hansen-Kragh logo Hansen-Kragh logo
Hansen-Kragh
Musicaler i topklasse

Gangsterlove

Gangsterlove

Gangster-musical med en række fede dansenumre!

Forestillingen er for større børn og voksne, og der er masser af morskab for alle i såvel handling som replikker.

Der kræves et ensemble på 10-12 aktører, en gruppe dansepiger og mange scener gerne suppleret med statister. Alle roller kan i princippet spilles af såvel voksne som børn, så man kan glimrende lave en dansk "Bugsy Malone", hvis man har lyst til det.

Forestillingen varer 2 x 45-50 min og mange scener kan spilles uden kulisser eller med enkle sætstykker.

Om teksten

GANGSTERLOVE er en selvskreven historie, som foregår i en "moderne storby" i USA. Der er altså ikke valgt noget bynavn og heller ikke nogen bestemt tidsperiode. Bortset fra et par detaljer, som viser, at der er tænkt på nutidens gangstere og ikke Al Capone-tidens, kan historien sagtens afvikles i netop et 30'er-miljø, hvis man har trang til det.

Om handlingen i Gangsterlove

Handlingen er delt i to:

1. En rammehistorie om en ung pige fra landet, der ankommer til den store by og som straks bliver bestjålet. Hun får dog sin pung tilbage og møder til gengæld tre posekoner, som mener, at de bedst kan hjælpe hende ved at få hende til at tage hjem igen! Dette prøver de ved at fortælle en historie om, hvilke farer der lurer for unge piger fra landet, især hvis de møder en charmør som gangsterbossen Alavanti.

2. Og så får vi historien om Margaret og Alavanti, den ene af byens tre store gangsterbosser. Men vi gør det igennem den unge musiker, Bill, og hans oplevelser med gangsterne. Han redder Alavanti fra et overfald. Han tror, at dette vil give ham et job i Alavantis natklub, men den opgave, som gangsteren betror ham, består i at drage til vestkysten og hjembringe Alavantis godt gemte brud. Hun har været "sat i pleje" i et bordel, indtil hun nåede den rette alder.

Bill drager af - med en ældre, afdanket bokser som "anstandsdame" - og mens de begge må afslå bordel-personalets velvillige service, sker der naturligvis det, som skal ske: Bill forelsker sig hovedkuls i den unge Claire - og hun i ham!

Derfor bliver det meget spændende, hvad der sker, når de vender tilbage til østkysten.

Imidlertid har Alavanti fået andet at tænke på, da hans to modstandere har rottet sig sammen (ved at gifte deres børn mod disses vilje!) og gangsterkrigen raser nu, med store tab på begge sider.

Desuden har Bill på pensionatet tilfældigvis en nabo ved navn Margaret, og da han forklarer sagen for hende, træder hun til. Det viser sig nemlig, at hun og Alavanti har en fortid sammen!

Selvom Alavantis natklub ender som en ruin, er der stadig håb såvel for ham og Margaret som for de unge, Bill og Claire.

Og naturligvis kan den historie ikke skræmme en ung, ambitiøs pige fra landet op i bussen tilbage til Wisconsin!



Teatermasker med noder

Musikeksempler fra Gangsterlove

Musikken

Består bl.a. af nogle svingende dansenumre på Alavantis natklub, og et af højdepunkterne er bryllupsscenen, hvor hele kirken ender med at jinge med på præstens uforfalskede hyldest til kold mammon! Derudover skal fremhæves især Margarets sang, "Måske en anden gang", og duetten mellem Bill og Claire. Men der er sandelig heller ikke et øje tørt, når alle luderne synger afskedssang til Claire.

OBS OBS OBS

Det skal her bemærkes, at de nedenstående musikeksempler er fra KLIMAs opførelse i 1996 "live on stage!" Det betyder måske nok, at kvaliteten ikke er som de andre musikeksempler, du kan høre her på sitet, til gengæld får du en herlig forsmag på den stemning, som kan herske på scenen og i salen under GANGSTERLOVE.

Uddragene af musikken, som er 1-2 minutter lange, er gemt i MP3-format. Klik på sangtitlen kræver, at Windows Media Player (f.eks) er sat til at afspille MP3-filer direkte. Du kan også [højreklik-]downloade musikeksemplet med sangtitel-linket.

Udvalgte sangtitler som MP3

Plingeling - Posekonernes dans

Betal, betal - Pater Pietros sang

Måske en anden gang - Margarets sang

Nonner og djævle

Claire - Ludernes afskedssang

Come on, Baby


Læs evt. om Brug af musikeksemplerne

Til toppen af siden