Resumé af "Ridder Attans slave"
Fantasy ridder-roman
af Jens E.Hansen
1992-98
Den tapre og meget berømte Ridder Attan drager (under lidt uheldige omstændigheder) ud på endnu en farefuld mission: at finde og udrydde en ond troldmand, som har bortført kongens eneste datter, samt at hjembringe samme datter. I hans følge er to væbnere og tre slaver. Den yngste af slaverne, pudsedrengen Rense er den virkelige "helt", og det er mestendels gennem hans øjne og oplevelser vi får historien.
Rejsen mod et land "der er så stort, at det aldrig ser solen gå ned" ligner alle andre rejser, den lille gruppe har foretaget, opgaven er ikke meget anderledes end andre opgaver osv osv, men der er alligevel tegn på, at ikke alt er så rutinemæssigt, som (især) Ridder Attan forestiller sig. Mystiske hændelser, Renses ukendte, opdukkende evner, som forvirrer ikke mindst ham selv, samt andre ingredienser fortæller os, at dette eventyr måske bliver meget afgørende for dem alle.
Efter en række "normale" oplevelser med kampe mod dyr, røvere og fantasivæsener, indfanges Ridder Attan og hans følge - minus Rense - af troldmandens magi og synes fortabte. Rense får uventet hjælp af en ukendt, kæmpestor mand, som afslører at han er troldmandens ukendte søn, hvis eneste formål med livet er at udslette sin far. Hertil har han i allerhøjeste grad brug for Renses evner, og han forsøger at lære drengen mere om hans egentlige og fantastiske potentiale.
Men det kan du læse meget mere om i den fulde tekstHent romanen "Ridder Attans slave"